Hvad er angst?

Angst kan opstå, når vi bliver pressede over tid, så vi får en belastningsreaktion.

Det kan enten være vores egen indre kritiker, som vil have alt skal være perfekt, så vi derfor presser os selv alt for hårdt for at opnå noget højst sandsynligt uopnåeligt. Så bliver man aldrig tilfreds, slapper aldrig af, og på et tidspunkt vil den indre stress resultere i at vores alarmberedskab sættes så meget i gang at det aktiverer følelsen angst.

Det kan også være vi bliver presset udefra – forældre, skole, samfundsnormer mv. – hvor vi forsøger at gøre det, vi synes, vi skal. Over tid kan denne type af pres også aktivere følelsen af angst.

Angst kan også udløses af kærestesorg, sorg, helbredsproblemer, økonomi mv.

Angst kan også opstå, fordi der på et tidspunkt i vores liv er sket noget, som gør at vores kommunikationssystem giver besked om, at vores alarmberedskab skal gå i gang, fordi noget er farligt. I det øjeblik er det farligt, og det er derfor korrekt kommunikeret, at alarmberedskabet skal gå i gang. Men hændelsen kan have forskellige udfald.

Forestil dig, at du går alene på en sti. Ud af øjenkrogen ser du pludselig skyggen af noget, du ikke ved, hvad er – men det bevæger sig hurtigt hen imod dig. Der sendes derfor med det samme korrekt besked til dit alarmberedskab om, at du skal gøre dig klar til kamp, flugt eller frys.

1. Det var heldigvis ikke en farlig løve, men bare en kat. Enten indser du dette selv og siger ”pyyy ha, det var bare en kat”, eller også er du måske et lille eller mindre barn, som bliver omfavnet af din mor og får at vide ”hov, du blev vist forskrækket. Bare rolig skat, det er bare en kat. Prøv at mærke den. Den er blød og sød og vil bare nusses”. I begge scenarier (du beroliger dig selv, eller du bliver beroliget af din mor) vil nervesystemet slappe af igen – og dermed også samtidig lære at impulsen (katte-lignende dyr) ikke skal aktivere alarmberedskabet.
2. Du fandt aldrig ud af, om det var en løve, og det lykkedes dig ikke at berolige dig, selv eller du havde ikke en anden, der kunne berolige dig. Derfor vil der i dit nervesystem være rester af nogle af de tegn, som aktiverede dit alarmberedskab. Det kan fx være en særlig form for skygge, en duft, en særlig lyd eller andet. Når du fremover ser, hører, dufter nogle af disse tegn, så kan dit alarmberedskab aktiveres unødigt (falsk alarm).
3. Det var en farlig løve og du flygtede, kæmpede eller frøs, som gjaldt det dit liv. Der var grund til din reaktion. Oplevelsen var forfærdelig!

I udfald nr. 1
Hændelsen behandles på stedet og den giver højst sandsynligt derfor ikke anledning til udvikling af angst.

Ved udfald 2 og 3.
I starten, hvis man har oplevet en hændelse, som giver anledning til kommunikationsfejl til alarmberedskabet, så udløses angsten kun ved få impulser, som på en eller anden måde ligner oplevelsen.

Hvis man ikke får behandlet kommunikationsfejlen, og den derfor over tid kædes sammen med flere og flere impulser, så vil angsten over tid kunne begynde at fylde mere og mere i ens liv – og dermed også mere og mere styre ens adfærd. Det kan udvikle sig til flere forskellige angst symptomer – til flere forskellige typer af angst. To af de mest almindelige er social angst og generaliseret angst.