Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, samt hendes elev, Caroline Eliacheff, børnepsykiater og psykoanalytiker. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af cand. psyk. Inger Thormann og psykoterapeut Inger Poulsen v/ Dansk Institut for Spædbarnsterapi.

Når jeg laver spædbarnsterapi, fortæller jeg barnet dets historie. Jeg sætter ord på det, der var svært for barnet og jeg sætter de forskellige hændelser ind i en kronologisk rækkefølge, så historien også udvikler sig over tid og hændelserne tidsmæssigt kommer til at hænge sammen. Traumet går således fra at være ubevidst og spredte sansninger til at være en bevidst samlet fortælling, der er kronologisk ordnet, som perler på en snor.

Ofte efterlader traumer barnet med en fornemmelse af angst/årvågenhed (en fornemmelse af, at der er noget, at være bange for), af at det ikke er stærkt, ikke har handleevne, er mindre værd, ikke evner at være selvstændig og mange andre typer af negative fornemmelser af sig selv. Man vil typisk efter spædbarnsterapi se et barn, der ”pludselig” er mindre angst, mere modig, mere udadvendt/mindre genert, mere selvstændigt mv.

Særligt hos mindre børn (0-7 år) vil man opleve en meget markant effekt efter spædbarnsterapien. Det har bl.a. noget at gøre med, at det mindre barn har lettere ved at få repareret sit traume, fordi barnets krop og hjerne stadig er i fuld udvikling og dermed nemmere kan tilpasse sig forandringer.