Menu
Et traume er en oplevelse, som overstiger vores evne til at håndtere den. Det betyder, at traumet ikke ligger i selve oplevelsen, men i nervesystemet. Hvad der kan give et menneske traumer er derfor også forskelligt fra person til person. Det er den enkeltes oplevelse af situationen, der er afgørende for, om en oplevelse er traumatisk eller ej.
Kontakt mig på 4275 5432 eller sine.lyons@gmail.com
Jo yngre man er, jo mere umodent er ens nervesystem, jo mindre erfaring har man med verden og sin egen evne til at klare oplevelser, jo større risiko har man for at få traumer.
Når vi ikke kan håndtere en oplevelse, så ”ligger” den ubearbejdet i vores nervesystem og hjerne – den er således hverken processeret eller forstået eller blevet meningsgivende eller mærket mv. Den ”ligger” af samme årsag derfor ikke samlet det ”rigtige” sted – men spredt i vores system.
En oplevelse består af mange forskellige delelementer – selve oplevelsen– hvad skete der? I hvilken rækkefølge skete hvad? Mærkning – hvor mærkede du det henne? Hvordan mærkede du det? Sansningerne – hvad så du? Hvad duftede du? Hvad hørte du? Meningsgivende – hvorfor skete det? Var det min skyld? Kunne jeg have gjort noget? Mv.
Centralt i ethvert traume ligger følelsen af magtesløshed, kontroltab, manglende evne til at kunne ændre noget, til at undslippe, hjælpeløshed, handlingslammelse mm.
Det er alle disse forskellige elementer, der ligger spredt i vores system – de er således ikke samlet til én meningsgivende samlet fortælling.
Man kan få traumer på flere forskellige måder.
Mange oplevelser, som hver især er et traume, og som ligger tæt på hinanden i tid kan medføre kompleks PTSD
PTSD står for PostTraumaticStressDisorder. På dansk taler vi om posttraumatisk belastningsreaktion. Det betyder, det der sker med os efter en traumeoplevelse, hvis vi ikke får behandlet den indenfor nærmeste fremtid.
Hvis man ikke får behandlet en traumatisk oplevelse, så ligger den og ”arbejder” og ”udvikler” sig og får større og større indflydelse på vores liv.
Det gør den, fordi den ubehandlede traumatiske oplevelse har vækket vores urhjerne, vores alarmberedskab og hver lille ting – syn, tanke, duft, mærkning, sansning – der minder om den, sender besked til vores alarmberedskab om, at vi skal være klar – klar til kamp, til flugt eller til frys. Det øger kroppens stresshormoner – det er derfor det kaldes StressDisorder. Når vi går rundt med øget stresshormon og en hjerne, der er i akut beredskab, så har det kæmpe stor indflydelse på, hvordan vi oplever verden – alting synes farligt! Dvs. man slapper aldrig af! Over tid, kan kroppen ikke længere klare at producere alle disse stresshormoner og organerne bliver langsomt slidt af konstant at skulle være i kamp, flugt, frys-modus, hjernen får aldrig restitueret og brænder ud – ligesom resten af kroppen, der heller aldrig får lov til at komme sig og få den hvile, den så desperat har brug for. Dette ses tydeligt over tid i traume- og PTSD symptomer.
Når vi første gang udsættes for et potentielt traume, så føler vi os overrasket, overrumplet, bange, forskrækket, ude at stand til at handle i nu’et, bliver ude af os selv, mister os selv for en stund, tænkningen stopper og efterlader os udelukkende med følelser og urinstinkter – kamp, flugt, frys. Imens eller umiddelbart efter vil den type oplevelse efterlade os forvirrede, trukken ind i os selv, ondt i maven, kvalme etc. Og ikke mindst med en erfaring om, at der var noget ”vi ikke kunne klare”. Hvis vi ikke får bearbejdet oplevelsen, vil den efterlade os med en erfaring, som giver os en mistillid til os selv, at vi er svage eller sårbare, at der er noget, vi ikke kan mestre og klare, hvilket over tid, hvis det ikke behandles, nedbryder selvværdet og selvtilliden.
Rigtig mange potentielle traumer klares og overkommes sammen med ens nære relationer. De giver os støtte og kærlighed og troen på, at vi er et elskeligt menneske, som kan klare og stå imod, hvad som helst. Hvis vi måske de næste par dage efter kommer til at tvivle på os selv igen, så står de klar med kærlige ord, støtte og kram.
Hvis man ikke har kærlige og støttende nære relationer, så bliver det alt andet lige sværere at komme sig ovenpå potentielle traumer.
Selvom man har kærlige og støttende nære relationer, så kan en potentiel traumatisk oplevelse godt alligevel sætte sig som et traume.
Hvis det gør det, så vil man umiddelbart efter traumet kunnet se ændringer i adfærden. Hvordan det udvikler sig er forskelligt fra menneske til menneske og også afhængigt af, hvilken alder traumet opstår i.
Som tiden skrider frem vil flere og flere symptomer komme til, og det er her, vi begynder at tale om PTSD symptomer.
Typiske PTSD symptomer hos spædbørn og førskolebørn
(se en mere udtømmende liste her i min bog KRONISK og længerevarende SYGE BØRN – På hospital og hjemme i familien)
Typiske PTSD symptomer for skolebørn (ikke teenagere) (se en mere udtømmende liste her i min bog KRONISK og længerevarende SYGE BØRN – På hospital og hjemme i familien)
Typiske PTSD symptomer for både større børn, teenagere og voksne
Er traumet sket i den før sproglige alder, så kan man, hvis det er sket med vidner (mor og/eller far eller andre fx skriftlige notater fra adoption mv) benytte Spædbarnsterapi. Hvis der ingen vidner er, som kan fortælle det skete, så er Sandplay en mulighed (velegnet til børn fra 4-årsalderen).
Narrativ terapi er velegnet til alle typer af traumer også kompleks PTSD. Er det et enkeltstående traume, kan EMDR være særligt hjælpsomt.
Har du et traume eller PTSD, er du velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Du kan læse mere om PTSD her
Er du interesseret i at lære mere om bl.a. stress, angst & traumer, så kig her på min kursusliste
Læs også om angst her.
Bliv klogere på angst hos børn her.
Læs også mere om hospitalsbarn her.
Sine Lyons – CVR: 27 23 51 74 – Center for Hospitalsbørn – Telefon: 4275 5432 – E-mail: sine.lyons@gmail.com
SineLyons ©
