Hvorfor opstår angst hos børn

Angst hos børn opstår som regel, fordi barnet har oplevet noget, som oversteg dets evne til at håndtere det. At de har oplevet det, man kalder for et traume. Traumet ligger ikke i selve oplevelsen, men i nervesystemet.

Børn er afhængige af voksne for at forstå verden. Hvis vi således ikke så eller var opmærksomme på, at en given oplevelse var en for stor mundfuld for barnet, og derfor ikke reagerede på det på en for barnet hjælpsom og regulerende måde, så kan barnet efterlades i at skulle håndtere og regulere oplevelsen selv. Jo yngre barnet er, jo sværere er det for barnet selv at gøre, eller at søge den hjælp barnet har behov for hos forældre eller andre voksne.

Kontakt mig på 4275 5432 eller sine.lyons@gmail.com.

Hvornår kan der opstå traumer, som kan give angst hos børn?

Jo yngre man er, jo mere umodent er ens nervesystem, jo mindre erfaring har man med verden og sin egen evne til at klare oplevelser, jo større risiko har man for at få et traume.
Det betyder, at der er langt større risiko for dit barn har et traume, som på sigt kan medføre angst, hvis det har oplevet nogle af nedenstående oplevelser eller lignende i 0-3-årsalderen.

Typiske oplevelser, som kan medføre angst hos børn

Nogle af de mest typiske oplevelser, som kan udvikle sig til angst hos børn senere i livet er fx

Hospitals- og lægeoplevelser, hvor barnet skal undergå ubehagelige procedurer og behandlinger, som fx hos
- For tidligt fødte (inden udgangen af 37. uge)
- Børn født med en kronisk behandlingskrævende sygdom
- Børn født med en behandlingskrævende sygdom
Barnet får en oplevelse af at blive kvalt, når barnet i starten skal lære at spise mad (kan medføre spiseforstyrrelser i form af, at barnet fx holder op med at ville indtage føde, får præference for blødere kost mv)
Hvis den primære omsorgsgiver er væk i en længere periode (sygdom, rejser, fængsel mv.)
Søvnmetoder, hvor barnet efterlades grædende for sig selv i længere perioder
Fødselsdepression eller depression hos den primære omsorgsgiver
Ubehagelige oplevelser i vuggestue/børnehave/skole, hvor ingen voksne greb ind og/eller hjalp barnet
Ulykker som trafikulykker, faldulykker, cykelstyrt mv.
Dødsfald i nær familie (oftest hvor primær omsorgsgiver rammes af dyb sorg), eller at barnet har en alder, hvor barnet selv rammes af sorg, eller at døden som tema fylder (Kan alle dø? Skal jeg selv dø? Hvad sker der, når man dør? Mv.)
At gå alene hjem fra skole og have mistet/glemt nøglen, og nu ikke kan komme ind
At låse toiletdøren i børnehave/skole og ikke kunne komme ud
At sidde fast i en elevator mv.

Angst hos børn og angst symptomer kan optræde forskelligt og ændre karakter over tid

Får barnet et traume som spædbarn, kan det være svært at vide, om barnet skifter adfærd, eller om det bare ”altid har været sådan”. Men som regel vil man i tiden efter et traume kunne se, at barnet skifter adfærd. Så hvis du tænker på dit barn, inden angsten opstod, er der så et før og et nu? Var der en tid, hvor dit barn var anderledes?

Måske sov dit barn igennem, kunne sove alene uden dig ved siden af, var mere roligt og kunne fordybe sig i dig, sammen med dig, i leg og alene. Kunne kravle, gå, løbe og lege selvstændigt rundt i huset, gik selv ind ad døren, når I besøgte familie og venner mv. Alt i alt et selvstændigt individ som rakte ud, når det havde brug for omsorg og gik tilbage ud i verden, når det var klart til det igen.

Har dit barn ”altid” været sådan eller har dit barn ændret sig til ofte/altid at ville være ved siden af dig, kun kan falde i søvn og sove sammen med dig, vågner løbende igennem natten for at sikre sig, at du stadig er der, vågner skrigende, grædende (med mareridt) om natten, går kun ”ud i verden”, hvis du går med og nærmest skubber det foran dig, leger den samme leg gentagne gange uden forandring, kun kan fordybe sig lidt i leg, og kun hvis du er i nærheden eller ved præcist, hvor du er. Alt i alt et menneske, som har svært ved at stå alene, og som har brug for mere eller mindre konstant støtte.

For både små og større børn gælder det, at de oftere reagerer med stærkt ubehag på lys, lyd og lugte, at de hurtigere og oftere bliver bange og forskrækket og har langt større og kraftigere reaktioner på selv mindre ting sammenlignet med andre børn.

For langt de fleste børn gælder det også, at angsten i starten er mere koncentreret om nogle enkelte ting, men at den som tiden går breder sig og øver indflydelse på flere og flere ting, så den bliver sværere og sværere at ignorere og håndtere.

Angst symptomer kan således se ud på mange forskellige måder og altså også ændre sig over tid.

Hvis du kan nikke genkendende til flere ting i ovenstående beskrivelse, så har dit barn højst sandsynligt et traume, som giver angst.

Centrale følelser i et traume

Centralt i ethvert traume ligger følelsen af magtesløshed, kontroltab, manglende evne til at kunne ændre noget, til at undslippe, hjælpeløshed, handlingslammelse mm. Det vigtige er her, at barnet har en oplevelse af, at det i den situation, traumet forekom, fik en fornemmelse af at ”verden er et utrygt sted”, og at det ikke kunne klare det. At verden føles usikker er en grundfølelse, som bestemt ikke er rar at have. At der er noget, man ikke kan klare efterlader en med mistillid til sine egne evner. Over tid vil der ske det, hver gang angsten sætter ind og igen fortæller én, at det her, det kan du heller ikke klare, at mistilliden til egne evner vokser, og det bliver derfor sværere og sværere at klare forskellige handlinger og oplevelser. Det kan være ned til det helt nære, som at tage tøj på, sko på, rydde op, lave lektier, klare skolen, gå ud af døren, besøge egne venner, besøge forældres venner, besøge familie mv.

Behandling af angst hos børn

For børn giver det rigtig god mening, hvis det er muligt sammen med forældrene (uden barnet) at starte med at gå tilbage til traumet og finde ud af, hvorfor angsten opstod og først derefter give barnet terapi. Hvis der kan findes frem til traumet/traumerne, og de er opstået i 0-6 års-alderen, så kan især Spædbarnsterapi være meget effektivt – også selv om barnet er større eller teenager. Kendes traumet ikke, kan det for mindre børn fra 4 år og opefter være hjælpsomt med Sandplay terapi. For større børn fra 6 år og op kan narrativ terapi være hjælpsomt.

Udover terapi kan det for nogle også være hjælpsomt med øvelser hjemme – især for større børn. For alle børn kan forældreguidning også have god effekt. Forældre kan ved at forstå angsten, tilbyde barnet et roligt nervesystem og langsomt og tålmodigt igennem praktiske handlinger lære barnet, at angsten ikke behøver at have magten, at barnet godt kan klare det. (Du kan bl.a. få anvisning til, hvordan forældre kan gøre det her i min bog KRONISK og længerevarende SYGE BØRN – På hospital og hjemme i familien).

Jeg har rigtig god erfaring med, hvis man kender traumet, at det ofte er nok med terapi. Samt at jo hurtigere barnet får terapi og jo mindre barnet er, jo hurtigere heling.

Heldigvis kan angst hos børn behandles!

Har dit barn angst eller angst symptomer, er du velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig og dit barn.

Er du interesseret i at lære mere om bl.a. stress, angst & traumer, så kig her på min kursusliste

Du kan læse mere her om Spædbarnsterapi eller PTSD her.

Læs også om angst her.

læs også om hospitalsbarn her.