Terapi

De fleste mennesker overvejer at starte i terapi, når de udfordringer, de står overfor føles større end de kan håndtere. Andre gør det af nysgerrighed eller et ønske om forandring eller udvikling.

Mit håb for terapien er, at du får blik for din viden om dig selv, dine erfaringer og ressourcer, at du kommer tættere på dig selv og dermed også har mulighed for at komme tættere på dine nære relationer.

Hvordan arbejder jeg terapeutisk?

Vi taler sammen om, hvilke udfordringer, du eller din familie har, og så aftaler vi sammen det bedst mulige forløb for dig/jer (KIT-metoden, spædbarnsterapi, narrativ terapi eller en god blanding af det hele).

Relationer i terapien

God terapi kræver en tillidsfuld relation. Det er mit ansvar at sikre den.

Tillidsfulde relationer kan være sårbare og skrøbelige – især hvis man igennem livet har erfaring med at blive såret i dem. Et sted at tage hånd om dem og øve at få andre erfaringer med at være i en tæt relation kan netop være gennem terapi.

Den egentlige forandring sker udenfor terapien

Det er imellem terapierne, når du lever dit liv, at du vil mærke den forskel terapien gør for dig. En stor del af vores terapeutiske samtaler tager derfor også udgangspunkt i dit levede liv – det der sker for dig lige nu og her. Er der mønstre eller noget, du kan genkende fra tidligere oplevelser, går vi tilbage til disse oplevelser og behandler dem terapeutisk.

Hvor mange gange kræver det?

For langt de fleste kan 3-5 sessioner gøre en kæmpe forskel. For andre, mere komplicerede problematikker, kan et længere forløb være gavnligt.

Om narrativ terapi

Narrativ terapi blev udviklet af Michael White og David Epston, som begge var familie-terapeuter. De blev optaget af, hvordan de fortællinger, vi laver om os selv og hinanden, påvirker vores identitet og vores opfattelser af hændelser.

Når jeg laver narrativ terapi, hjælper jeg dig med at udfolde rigere fortællinger, som gør, at du kan kigge på hændelser – både i nutiden og fortiden – i et andet lys – et lys, der gør dig mere bevidst om, hvad du ved om dig selv, hvad du kan, og hvad du vil. Det vil gøre dig i stand til at komme tættere på dig selv og den måde, du ønsker at leve dit liv på.

Narrativ terapi er for det meste en meget behagelig og ikke-slidsom måde at få behandlet det, der er svært for en i livet.

Narrativ terapi kan også behandle og opløse traumer.

Om Spædbarnsterapi

Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, samt hendes elev, Caroline Eliacheff, børnepsykiater og psykoanalytiker. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af cand. psyk. Inger Thormann og psykoterapeut Inger Poulsen v/ Dansk Institut for Spædbarnsterapi.

Når jeg laver spædbarnsterapi, sætter jeg ord på det, der var svært for barnet. Jeg sætter de forskellige hændelser ind i en kronologisk rækkefølge, så historien også udvikler sig over tid og hændelserne tidsmæssigt kommer til at hænge sammen. Traumet går således fra at være ubevidst og spredte sansninger til at være en bevidst samlet fortælling, der er kronologisk ordnet, som perler på en snor.

Ofte efterlader traumer barnet med en fornemmelse af angst/årvågenhed (en fornemmelse af, at der er noget, at være bange for), af at det ikke er stærkt, ikke har handleevne, er mindre værd, ikke evner at være selvstændig og mange andre typer af negative fornemmelser af sig selv. Man vil typisk efter spædbarnsterapi se et barn, der ”pludselig” er mindre angst, mere modig, mere udadvendt/mindre genert, mere selvstændigt mv.

Særligt hos mindre børn (0-7 år) vil man opleve en meget markant effekt efter spædbarnsterapien. Det har bl.a. noget at gøre med, at det mindre barn har lettere ved at få repareret sit traume, fordi barnets krop og hjerne stadig er i fuld udvikling og dermed nemmere kan tilpasse sig forandringer.

Hvad er et traume?

Den måde vi i dag forstår et traume på er, når ens nervesystem overbelastes i en sådan grad, at den belastning man er udsat for overstiger ens evne til at håndtere det.

Hvor meget skal der til før man har et traume?

Det er meget forskelligt fra person til person, hvilken belastning, der udløser et traume. Hos mennesker, som gentagne gange udsættes for noget svært, ser man ikke kun de traumer, der opstår efter en enkeltstående ubehagelig hændelse, men især også kumulative traumer – hvor den samlede mængde af forskellige typer af belastning – gentagne gange over tid – bliver for meget til, at man kan håndtere det.

Kan børn i alle aldre få traumer?

Ja, det kan de! Vi ved i dag, at jo yngre barnet er, når det udsættes for noget, der er svært, jo højere risiko er der for, at barnet vil få et traume.

Læs også om hospitalsbarn her.