Vi taler sammen om, hvilke udfordringer, du eller din familie har, og så aftaler vi sammen det bedst mulige forløb for dig/jer (KIT-metoden, spædbarnsterapi, narrativ terapi eller en god blanding af det hele).
Har dit barn førsproglige traumer (traumer opstået i 0-3 års alderen) benytter jeg spædbarnsterapi. Ved visse handicap eller særlige andre overvejelser kan denne terapiform også benyttes til traumer, der er opstået senere.
Ellers benytter jeg narrativ samtalepraksis – også i familieterapi.
Jeg har kæmpe stor respekt for forældres intuition, når det kommer til deres børn. Jeg har efterhånden mødt mange mødre som, allerede mens barnet lå inde i deres mave vidste, at der var noget galt med deres barn.
Så stol på din fornemmelse – det gør jeg! Sammen kan vi finde ud af om dit barn har brug for terapi eller en anden form for hjælp.
En del af mine klienter fortæller mig, at de ofte er stødt på behandlere, som siger, “dit barn er for lille til, at man kan tale med det”.
Det passer ikke! Små børn er super sanselige og fornemmer stemninger og det usagte. Det er vores ansvar som voksne at hjælpe dem med at forstå og begribe verden – at få sat ord på det usagte.Nogle gange kræver det terapeutisk hjælp, andre gange hjælp og støtte til forældre, så de kan formidle det svære til deres barn på en nænsom måde.
For langt de fleste kan 3-5 sessioner gøre en kæmpe forskel. For andre, mere komplicerede problematikker, kan et længere forløb være gavnligt.
Den måde vi i dag forstår et traume på er, når ens nervesystem overbelastes i en sådan grad, at den belastning man er udsat for overstiger ens evne til at håndtere det.
Det er meget forskelligt fra person til person, hvilken belastning, der udløser et traume. Hos fx kronisk eller længerevarende syge børn, som gentagne gange udsættes for noget svært, ser man ikke kun de traumer, der opstår efter en enkeltstående ubehagelig hændelse, men især også kumulative traumer – hvor den samlede mængde af forskellige typer af belastning – gentagne gange over tid – bliver for meget til, at barnet kan håndtere det.
Ja, det kan de! Vi ved i dag, at jo yngre barnet er, når det udsættes for noget, der er svært, jo højere risiko er der for, at barnet vil få et traume.
Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, samt hendes elev, Caroline Eliacheff, børnepsykiater og psykoanalytiker. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af cand. psyk. Inger Thormann og psykoterapeut Inger Poulsen v/ Dansk Institut for Spædbarnsterapi.
Når jeg laver spædbarnsterapi, sætter jeg ord på det, der var svært for barnet. Jeg sætter de forskellige hændelser ind i en kronologisk rækkefølge, så historien også udvikler sig over tid og hændelserne tidsmæssigt kommer til at hænge sammen. Traumet går således fra at være ubevidst og spredte sansninger til at være en bevidst samlet fortælling, der er kronologisk ordnet, som perler på en snor.
Ofte efterlader traumer barnet med en fornemmelse af angst/årvågenhed (en fornemmelse af, at der er noget, at være bange for), af at det ikke er stærkt, ikke har handleevne, er mindre værd, ikke evner at være selvstændig og mange andre typer af negative fornemmelser af sig selv. Man vil typisk efter spædbarnsterapi se et barn, der ”pludselig” er mindre angst, mere modig, mere udadvendt/mindre genert, mere selvstændigt mv.
Særligt hos mindre børn (0-7 år) vil man opleve en meget markant effekt efter spædbarnsterapien. Det har bl.a. noget at gøre med, at det mindre barn har lettere ved at få repareret sit traume, fordi barnets krop og hjerne stadig er i fuld udvikling og dermed nemmere kan tilpasse sig forandringer.
Narrativ terapi blev udviklet af Michael White og David Epston, som begge var familie-terapeuter. De blev optaget af, hvordan de fortællinger, vi laver om os selv og hinanden, påvirker vores identitet og vores opfattelser af hændelser.
Når jeg laver narrativ terapi, hjælper jeg familien/barnet med at udfolde historien om problemet på en måde, hvor man kan kigge på problemet som problemet og ikke familien eller et familiemedlem som problemet, og at man sammen kan få sat ord på det fælles foretrukne liv samt, hvordan man kan få mere af det foretrukne liv.
Narrativ terapi er en meget behagelig og ikke-slidsom måde at få behandlet det, der er svært i familien – også for børn. Her er masser af plads til kreativitet, børnesyn, børnetegninger og selvfølgelig også forældrene 🙂
Læs om hospitalsbarn her.
Sine Lyons – CVR: 27 23 51 74 – Center for Hospitalsbørn – Telefon: 4275 5432 – E-mail: sine.lyons@gmail.com
SineLyons ©